Nytårsmeddelelse 2014 fra bestyrelsesformanden

Kærede ICERM-medlemmer,

Med årets afslutning kommer en tid til refleksion, fest og løfter. Vi reflekterer over vores formål, fejrer vores præstationer og nyder løftet om at forbedre vores service ved at lære af de gode gerninger, som vores mission inspirerer til.

Det, som vi giver vores energi til gennem vores tanker, ord og handlinger, kommer tilbage til os i naturalier. Og så, i kraft af vores fælles hensigter, interesser og idealer, finder vi os selv forenet til et fælles formål. Ligesom de tidlige dage af enhver bestræbelse, er dette år blevet brugt på at lære vores måde, at få viden og teste vandet. Som årsrapporten vil afspejle, mens vi stadig er i begyndelsen af ​​vores rejse, er der blevet dækket en hel del terræn, og der er taget en forbløffende række initiativer. Alt dette fortsætter med at styre vores udvikling og informere om vores planer for fremtiden.

På intet tidspunkt af året holder så mange mennesker pause og overvejer deres medmenneske og den menneskelige families fælles behov. Så det er passende, at vi ved begyndelsen af ​​et nytår fornyer vores forpligtelse over for hinanden, vores mission og dem i nød, vel vidende at vores potentiale kun er begrænset af grænserne for vores kollektive erfaring, indsigt og opfindsomhed, vi sætter i gang, og den tid, vi er villige til at investere.

I de kommende måneder vil vi fortsætte med at stille os til rådighed for dem, der er fanget i krydsilden af ​​voldelige konflikter, for ofre for sådanne uden deres egen skyld, og for dem, der vælger at skade hinanden drevet af had, der er født af misforståelser. Og vi vil fortsætte med at dele tilgængelig information og nyttige værktøjer til dem, der er forpligtet til at hjælpe sig selv og andre ved hjælp af vores voksende bibliotek, databaser, kurser, online boganmeldelser, radioudsendelser, seminarer, konferencer og konsultationer.

Dette er ikke en lille opgave, og ICERM i 2014 vil kræve vores kombinerede færdigheder og talenter, hvis vi skal dedikere den indsats, som en så vital mission fortjener. Jeg udtrykker min oprigtige taknemmelighed til hver af jer for det arbejde, I har ydet i 2013; jeres fælles resultater taler for sig selv. Ved at drage fordel af den vision, inspiration og medfølelse, hver enkelt af jer er i stand til at bringe, kan vi forvente store fremskridt i de kommende dage.

Mine oprigtige gode ønsker til dig og dine i det nye år og en bøn om fred.

Dianna Wuagneux, Ph.D., formand for bestyrelsen, International Center for Ethno-Religious Mediation (ICERM)

Del

Relaterede artikler

Religioner i Igboland: Diversificering, relevans og tilhørsforhold

Religion er et af de socioøkonomiske fænomener med ubestridelig indvirkning på menneskeheden overalt i verden. Hvor hellig det end ser ud, er religion ikke kun vigtig for forståelsen af ​​eksistensen af ​​enhver oprindelig befolkning, men har også politisk relevans i interetniske og udviklingsmæssige sammenhænge. Historiske og etnografiske beviser på forskellige manifestationer og nomenklaturer af fænomenet religion er i overflod. Igbo-nationen i det sydlige Nigeria, på begge sider af Niger-floden, er en af ​​de største sorte iværksætterkulturgrupper i Afrika, med umiskendelig religiøs glød, der implicerer bæredygtig udvikling og interetniske interaktioner inden for dets traditionelle grænser. Men det religiøse landskab i Igboland er i konstant forandring. Indtil 1840 var Igboens dominerende religion(er) indfødt eller traditionel. Mindre end to årtier senere, da kristen missionsaktivitet begyndte i området, blev en ny kraft sluppet løs, som til sidst ville omkonfigurere områdets oprindelige religiøse landskab. Kristendommen voksede til at dværge sidstnævntes dominans. Før XNUMX-året for kristendommen i Igboland opstod islam og andre mindre hegemoniske trosretninger for at konkurrere mod oprindelige Igbo-religioner og kristendom. Dette papir sporer den religiøse diversificering og dens funktionelle relevans for harmonisk udvikling i Igboland. Det trækker sine data fra publicerede værker, interviews og artefakter. Den hævder, at efterhånden som nye religioner dukker op, vil det religiøse Igbo-landskab fortsætte med at diversificere og/eller tilpasse sig, enten for inklusivitet eller eksklusivitet blandt de eksisterende og nye religioner, for Igboens overlevelse.

Del

Opbygning af modstandsdygtige fællesskaber: Børnefokuserede ansvarlighedsmekanismer for yazidi-samfund efter folkemord (2014)

Denne undersøgelse fokuserer på to veje, gennem hvilke ansvarlighedsmekanismer kan forfølges i det yazidiske samfund efter folkedrabets æra: retslige og ikke-retlige. Transitional retfærdighed er en enestående post-krise mulighed for at støtte overgangen af ​​et fællesskab og fremme en følelse af modstandskraft og håb gennem en strategisk, multidimensionel støtte. Der er ingen 'one size fits all'-tilgang i disse typer processer, og dette papir tager højde for en række væsentlige faktorer i etableringen af ​​grundlaget for en effektiv tilgang til ikke kun at holde Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL) medlemmer ansvarlige for deres forbrydelser mod menneskeheden, men for at give Yazidi-medlemmer, især børn, mulighed for at genvinde en følelse af selvstændighed og sikkerhed. I den forbindelse opstiller forskere de internationale standarder for børns menneskerettighedsforpligtelser, og specificerer, hvilke der er relevante i den irakiske og kurdiske sammenhæng. Derefter, ved at analysere erfaringer fra casestudier af lignende scenarier i Sierra Leone og Liberia, anbefaler undersøgelsen tværfaglige ansvarlighedsmekanismer, der er centreret omkring at opmuntre børns deltagelse og beskyttelse i den yazidiske kontekst. Der tilbydes specifikke veje, hvorigennem børn kan og bør deltage. Interviews i irakisk Kurdistan med syv børn, der overlevede ISIL-fangenskab, gav mulighed for førstehåndsberetninger til at informere om de nuværende huller i at passe deres behov efter fangenskab, og førte til oprettelsen af ​​ISIL-militante profiler, der forbinder påståede skyldige med specifikke overtrædelser af international lov. Disse vidnesbyrd giver et unikt indblik i den unge yazidi-overlevende oplevelse, og når de analyseres i de bredere religiøse, samfundsmæssige og regionale sammenhænge, ​​giver de klarhed i holistiske næste skridt. Forskere håber at formidle en følelse af, at det haster med at etablere effektive overgangsretfærdighedsmekanismer for det yazidiske samfund, og opfordrer specifikke aktører såvel som det internationale samfund til at udnytte universel jurisdiktion og fremme etableringen af ​​en sandheds- og forsoningskommission (TRC) som en ikke-straffende måde at ære yazidiers oplevelser, alt imens man ærer barnets oplevelse.

Del