2016 International konference om etnisk og religiøs konfliktløsning og fredsopbygning

3. konference om etnisk og religiøs konfliktløsning og fredsopbygning

Konferencesynopsis

ICERM mener, at konflikter, der involverer religion, skaber exceptionelle miljøer, hvor både unikke barrierer (begrænsninger) og løsningsstrategier (muligheder) opstår. Uanset om religion eksisterer som kilde til konflikt, har indgroet kulturel etos, fælles værdier og gensidig religiøs overbevisning evnen til i væsentlig grad at påvirke både processen og resultatet af konfliktløsning.

Med udgangspunkt i forskellige casestudier, forskningsresultater og praktiske erfaringer har den årlige internationale konference i 2016 om etnisk og religiøs konfliktløsning og fredsopbygning til formål at undersøge og fremme de fælles værdier i Abrahams religiøse traditioner — Jødedom, kristendom og islam. Konferencen skal fungere som en proaktiv platform for en fortsat diskussion om og formidling af information om de positive, prosociale roller, som religiøse ledere og aktører med fælles abrahamitiske traditioner og værdier har spillet i fortiden og fortsat spiller for at styrke den sociale sammenhængskraft, fredelig bilæggelse af tvister, tværreligiøs dialog og forståelse og mæglingsprocessen. Konferencen vil belyse, hvordan de fælles værdier ind Jødedom, kristendom og islam kunne bruges til at fremme en fredskultur, forbedre mæglings- og dialogprocesserne og -resultaterne og uddanne mæglere af religiøse og etno-politiske konflikter samt politiske beslutningstagere og andre statslige og ikke-statslige aktører, der arbejder for at reducere vold og løse konflikter.

Behov, problemer og muligheder

Temaet og aktiviteterne for konferencen i 2016 er stærkt tiltrængt af konfliktløsningssamfundet, trosgrupper, politiske beslutningstagere og den brede offentlighed, især på dette tidspunkt, hvor mediernes overskrifter er mættede af negative synspunkter om religion og virkningen af ​​religiøs ekstremisme og terrorisme på national sikkerhed og fredelig sameksistens. Denne konference vil tjene som en rettidig platform til at vise, i hvilket omfang de religiøse ledere og trosbaserede aktører fra de Abrahamitiske religiøse traditioner —Jødedom, kristendom og islam – arbejde sammen for at fremme en fredskultur i verden. Da religionens rolle i både intra- og mellemstatskonflikter fortsætter med at fortsætte, og i nogle tilfælde endda øges, er mæglere og facilitatorer ansvarlige for at revurdere, hvordan religion kan bruges til at modvirke denne tendens for både at adressere konflikter og have en positiv indvirkning på overordnet konfliktløsningsproces. Fordi den underliggende antagelse af denne konference er, at de Abrahamitiske religiøse traditioner — Jødedom, kristendom og islam – besidder en unik magt og fælles værdier, der kan bruges til at fremme fred, er det nødvendigt, at konfliktløsningssamfundet dedikerer betydelige forskningsressourcer til at forstå, i hvilket omfang disse religioner og trosbaserede aktører kan påvirke konfliktløsningsstrategier, -processer og -resultater positivt. . Konferencen håber at skabe en afbalanceret model for konfliktløsning, der kan kopieres til etno-religiøse konflikter globalt.

Hovedmål

  • Studer og afslør den indgroede kulturelle etos, fælles værdier og gensidige religiøse overbevisninger i jødedom, kristendom og islam.
  • Giv deltagere fra de Abrahamitiske religiøse traditioner mulighed for at afsløre de fredsdrevne værdier i deres religioner og forklare, hvordan de oplever det hellige.
  • Undersøg, fremme og formidle information om de fælles værdier i de Abrahamitiske religiøse traditioner.
  • Skab en proaktiv platform for en fortsat diskussion om og formidling af information om de positive, prosociale roller, som religiøse ledere og trosbaserede aktører med fælles abrahamitiske traditioner og værdier har spillet i fortiden og fortsætter med at spille for at styrke social sammenhængskraft, fredelig bilæggelse af tvister. , interreligiøs dialog & forståelse og mæglingsprocessen.
  • Fremhæv, hvordan de delte værdier ind Jødedom, kristendom og islam kunne bruges til at fremme en fredskultur, forbedre mæglings- og dialogprocesserne og -resultaterne og uddanne mæglere af religiøse og etno-politiske konflikter samt politiske beslutningstagere og andre statslige og ikke-statslige aktører, der arbejder for at reducere vold og løse konflikter.
  • Identificere muligheder for at inddrage og udnytte fælles religiøse værdier i mæglingsprocesser af konflikter med religiøse komponenter.
  • Udforsk og artikuler de unikke egenskaber og ressourcer, som jødedom, kristendom og islam bringer til fredsskabelsesprocessen.
  • Skab en proaktiv platform, hvorfra fortsat forskning i de forskellige roller, religions- og trosbaserede aktører kan spille i konfliktløsning, kan udvikle sig og trives.
  • Hjælp deltagerne og den brede offentlighed med at finde uforudsete fællestræk i jødedommen, kristendommen og islam.
  • Udvikle kommunikationslinjer mellem og mellem fjendtlige parter.
  • Fremme fredelig sameksistens, tværreligiøs dialog og fælles samarbejde.

Tematiske områder

Paper til præsentation og aktiviteter på årskonferencen 2016 vil fokusere på følgende fire (4) tematiske områder.

  • Interreligiøs dialog: At engagere sig i religiøs og tværreligiøs dialog kan øge forståelsen og øge følsomheden over for andre.
  • Fælles religiøse værdier: Religiøse værdier kan indføres for at hjælpe parterne med at finde uforudsete fællestræk.
  • Religiøse tekster: Religiøse tekster kan udnyttes til at udforske fælles værdier og traditioner.
  • Religiøse ledere og trosbaserede skuespillere: Religiøse ledere og trosbaserede aktører er unikt positioneret til at opbygge relationer, der kan udvikle tillid mellem og mellem parterne. Ved at tilskynde til dialog og muliggøre fælles samarbejde har trosbaserede aktører et stærkt potentiale til at påvirke fredsopbygningsprocessen (Maregere, 2011 citeret i Hurst, 2014).

Aktiviteter og struktur

  • Præsentationer – Keynote-taler, fornemme taler (indsigt fra eksperterne) og paneldiskussioner – af inviterede foredragsholdere og forfattere af accepterede artikler.
  • Teatralske og dramatiske præsentationer – Opførelser af musicals/koncert, skuespil og koreografisk præsentation.
  • Poesi og debat – Elevernes digtoplæsningskonkurrence og debatkonkurrence.
  • "Bed for fred" – "Pray for Peace" er en multi-religiøs, multietnisk og global fredsbøn, som for nylig blev indledt af ICERM som en integreret del af dets mission og arbejde og som en måde at hjælpe med at genoprette fred på jorden. "Pray for Peace" vil blive brugt til at afslutte den årlige internationale konference i 2016 og vil blive medvirket af de religiøse ledere af jødedom, kristendom og islam, der er til stede på konferencen.
  • Præmiemiddag – Som et fast praksisforløb uddeler ICERM ærespriser hvert år til nominerede og udvalgte personer, grupper og/eller organisationer som anerkendelse for deres ekstraordinære præstationer inden for områder relateret til organisationens mission og temaet for den årlige konference.

Forventede resultater og benchmarks for succes

Resultater/påvirkning:

  • En afbalanceret model for konfliktløsning vil blive skabt, og det vil tage hensyn til religiøse lederes og trosbaserede aktørers roller, samt inkludere og udnytte de fælles værdier i de abrahamitiske religiøse traditioner i den fredelige løsning af etno-religiøse konflikter.
  • Den gensidige forståelse steg; øget følsomhed over for andre; fælles aktiviteter & samarbejder Fostered; og typen og kvaliteten af ​​forholdet, som deltagerne og målgruppen nyder godt af transformeret.
  • Offentliggørelse af konferenceprotokollen i Journal of Living Together for at give ressourcer til og understøtte arbejdet for forskere, politiske beslutningstagere og konfliktløsningsudøvere.
  • Digital videodokumentation af udvalgte aspekter af konferencen til fremtidig produktion af en dokumentar.
  • Oprettelse af arbejdsgrupper efter konferencen under paraplyen af ​​ICERM Living Together Movement.

Vi vil måle holdningsændringer og øget viden via tests før og efter sessionen og konferenceevalueringer. Vi vil måle procesmål gennem indsamling af data vedr. nr. deltagende; grupper repræsenteret - antal og type -, afslutning af aktiviteter efter konferencen og ved at opnå nedenstående benchmarks, hvilket fører til succes.

benchmarks:

  • Bekræft oplægsholdere
  • Tilmeld 400 personer
  • Bekræft finansierere og sponsorer
  • Hold konference
  • Udgiv resultater

Foreslået tidsramme for aktiviteter

  • Planlægningen starter efter den årlige konference i 2015 senest den 19. oktober 2015.
  • 2016 Konferenceudvalg nedsat den 18. november 2015.
  • Udvalget indkalder til møder hver måned fra december 2015.
  • Program og aktiviteter udviklet inden den 18. februar 2016.
  • Promotion og markedsføring starter den 18. februar 2016.
  • Call for Papers udgivet den 1. oktober 2015.
  • Frist for indsendelse af abstrakt forlænget til 31. august 2016.
  • Udvalgte papirer til præsentation meddelt senest den 9. september 2016.
  • Oplægsholdere for forskning, workshops og plenarmøder bekræftet af den 15. september 2016.
  • Frist for indsendelse af hele papiret: 30. september 2016.
  • Tilmelding – forudgående konference lukket den 30. september 2016.
  • Hold 2016-konferencen: "Én Gud i tre trosretninger:..." 2. og 3. november 2016.
  • Rediger konferencevideoer og frigiv dem senest den 18. december 2016.
  • Conference Proceedings redigeret og Post-Conference Publication – Special Issue of Journal of Living Together udgivet den 18. januar 2017.

Hent konferenceprogram

2016 International Conference on Ethnic and Religious Conflict Resolution and Peacebuilding afholdt i New York City, USA, den 2.-3. november 2016. Tema: One God in Three Faiths: Exploring the Shared Values ​​in the Abrahamic Religious Traditions — Judaism, Christianity and Islam .
Nogle af deltagerne på ICERM-konferencen 2016
Nogle af deltagerne på ICERM-konferencen 2016

Konferencedeltagere

Den 2.-3. november 2016 samledes mere end hundrede konfliktløsningsforskere, praktikere, politiske beslutningstagere, religiøse ledere og studerende fra forskellige studieretninger og professioner og fra mere end 15 lande i New York City til de 3.rd Årlig international konference om etnisk og religiøs konfliktløsning og fredsopbygning og arrangementet Pray for Peace - en multi-religiøs, multietnisk og multinational bøn for global fred. På denne konference undersøgte eksperter inden for konfliktanalyse og løsning og deltagere omhyggeligt og kritisk de fælles værdier inden for de abrahamitiske trostraditioner - jødedom, kristendom og islam. Konferencen fungerede som en proaktiv platform for en kontinuerlig diskussion om og formidling af information om de positive, prosociale roller, som disse fælles værdier har spillet i fortiden og fortsætter med at spille for at styrke social sammenhængskraft, fredelig bilæggelse af tvister, tværreligiøs dialog og forståelse, og mæglingsprocessen. På konferencen fremhævede oplægsholdere og paneldeltagere, hvordan de fælles værdier i jødedom, kristendom og islam kunne bruges til at fremme en fredskultur, forbedre mæglings- og dialogprocesserne og -resultaterne og uddanne mæglerne af religiøse og etno-politiske konflikter. som politiske beslutningstagere og andre statslige og ikke-statslige aktører, der arbejder på at reducere vold og løse konflikter. Vi er beærede over at dele fotoalbummet med de 3 med digrd årlige internationale konference. Disse billeder afslører vigtige højdepunkter fra konferencen og begivenheden med be om fred.

Del

Relaterede artikler

Konvertering til islam og etnisk nationalisme i Malaysia

Denne artikel er en del af et større forskningsprojekt, der fokuserer på fremkomsten af ​​etnisk malaysisk nationalisme og overherredømme i Malaysia. Mens fremkomsten af ​​etnisk malaysisk nationalisme kan tilskrives forskellige faktorer, fokuserer dette papir specifikt på den islamiske konverteringslov i Malaysia, og hvorvidt den har forstærket følelsen af ​​etnisk malaysisk overherredømme. Malaysia er et multietnisk og multireligiøst land, som fik sin uafhængighed i 1957 fra briterne. Malayerne, som er den største etniske gruppe, har altid betragtet religionen islam som en del af deres identitet, som adskiller dem fra andre etniske grupper, der blev bragt ind i landet under det britiske kolonistyre. Mens islam er den officielle religion, tillader forfatningen, at andre religioner praktiseres fredeligt af ikke-malaysiske malaysere, nemlig de etniske kinesere og indere. Den islamiske lov, der styrer muslimske ægteskaber i Malaysia, har dog påbudt, at ikke-muslimer skal konvertere til islam, hvis de ønsker at gifte sig med muslimer. I dette papir argumenterer jeg for, at den islamiske konverteringslov er blevet brugt som et værktøj til at styrke følelsen af ​​etnisk malaysisk nationalisme i Malaysia. Foreløbige data blev indsamlet baseret på interviews med malaysiske muslimer, der er gift med ikke-malaysere. Resultaterne har vist, at flertallet af malaysiske interviewpersoner anser konvertering til islam som bydende nødvendigt, som krævet af den islamiske religion og statsloven. Derudover ser de heller ingen grund til, at ikke-malaysere ville gøre indsigelse mod at konvertere til islam, da børnene ved ægteskab automatisk vil blive betragtet som malaysere i henhold til forfatningen, som også kommer med status og privilegier. Synspunkter på ikke-malaysere, der er konverteret til islam, var baseret på sekundære interviews, som er blevet udført af andre lærde. Da det at være muslim er forbundet med at være malaysisk, føler mange ikke-malaysere, der konverterede, sig frataget deres følelse af religiøs og etnisk identitet og føler sig presset til at omfavne den etniske malaysiske kultur. Selvom det kan være vanskeligt at ændre konverteringsloven, kan åbne tværreligiøse dialoger i skoler og i den offentlige sektor være det første skridt til at tackle dette problem.

Del