Styrker og svagheder ved Kinas karakteristiske mæglingsmodel

Abstract:

Som en foretrukken og populær metode til tvistbilæggelse med en lang historie og tradition, har den kinesiske mæglingsmodel udviklet sig til en karakteristisk og blandet form. Den karakteristiske mæglingsmodel indikerer, at på den ene side har den stærkt institutionaliserede mæglingsstil styret af lokale domstole været udbredt i de fleste kystbyer med relativt økonomisk udvikling; på den anden side eksisterer den traditionelle mæglingstilgang, hvor tvister for det meste løses gennem landsbyoverhoveder, klanledere og/eller samfundseliter, stadig og praktiseres i Kinas landdistrikter. Dette forskningsstudie introducerer de karakteristiske træk ved Kinas mæglingsmodel og diskuterer fordele og svagheder ved Kinas karakteristiske mæglingsmodel.

Læs eller download hele papiret:

Wang, Zhiwei (2019). Styrker og svagheder ved Kinas karakteristiske mæglingsmodel

Journal of Living Together, 6 (1), s. 144-152, 2019, ISSN: 2373-6615 (Print); 2373-6631 (online).

@Artikel{Wang2019
Titel = {Styrker og svagheder ved Kinas karakteristiske mæglingsmodel}
Forfatter = {Zhiwei Wang}
Webadresse = {https://icermediation.org/chinas-mediation-model/}
ISSN = {2373-6615 (Udskriv); 2373-6631 (online)}
År = {2019}
Dato = {2019-12-18}
Journal = {Journal of Living Together}
Volumen = {6}
Tal = {1}
Sider = {144-152}
Udgiver = {International Center for Ethno-Religious Mediation}
Adresse = {Mount Vernon, New York}
Udgave = {2019}.

Del

Relaterede artikler

Kan flere sandheder eksistere samtidigt? Her er hvordan en mistillidsvotum i Repræsentanternes Hus kan bane vejen for hårde, men kritiske diskussioner om den israelsk-palæstinensiske konflikt fra forskellige perspektiver

Denne blog dykker ned i den israelsk-palæstinensiske konflikt med anerkendelse af forskellige perspektiver. Det begynder med en undersøgelse af repræsentanten Rashida Tlaibs mistillidsvotum og overvejer derefter de voksende samtaler mellem forskellige samfund – lokalt, nationalt og globalt – som fremhæver den splittelse, der eksisterer rundt omkring. Situationen er meget kompleks og involverer adskillige spørgsmål såsom strid mellem personer af forskellig tro og etnicitet, uforholdsmæssig behandling af husrepræsentanter i salens disciplinære proces og en dybt rodfæstet multi-generationskonflikt. Forviklingerne i Tlaibs mistillidsvotum og den seismiske indvirkning, den har haft på så mange, gør det endnu mere afgørende at undersøge begivenhederne, der finder sted mellem Israel og Palæstina. Alle ser ud til at have de rigtige svar, men ingen kan blive enige. Hvorfor er det tilfældet?

Del

Konvertering til islam og etnisk nationalisme i Malaysia

Denne artikel er en del af et større forskningsprojekt, der fokuserer på fremkomsten af ​​etnisk malaysisk nationalisme og overherredømme i Malaysia. Mens fremkomsten af ​​etnisk malaysisk nationalisme kan tilskrives forskellige faktorer, fokuserer dette papir specifikt på den islamiske konverteringslov i Malaysia, og hvorvidt den har forstærket følelsen af ​​etnisk malaysisk overherredømme. Malaysia er et multietnisk og multireligiøst land, som fik sin uafhængighed i 1957 fra briterne. Malayerne, som er den største etniske gruppe, har altid betragtet religionen islam som en del af deres identitet, som adskiller dem fra andre etniske grupper, der blev bragt ind i landet under det britiske kolonistyre. Mens islam er den officielle religion, tillader forfatningen, at andre religioner praktiseres fredeligt af ikke-malaysiske malaysere, nemlig de etniske kinesere og indere. Den islamiske lov, der styrer muslimske ægteskaber i Malaysia, har dog påbudt, at ikke-muslimer skal konvertere til islam, hvis de ønsker at gifte sig med muslimer. I dette papir argumenterer jeg for, at den islamiske konverteringslov er blevet brugt som et værktøj til at styrke følelsen af ​​etnisk malaysisk nationalisme i Malaysia. Foreløbige data blev indsamlet baseret på interviews med malaysiske muslimer, der er gift med ikke-malaysere. Resultaterne har vist, at flertallet af malaysiske interviewpersoner anser konvertering til islam som bydende nødvendigt, som krævet af den islamiske religion og statsloven. Derudover ser de heller ingen grund til, at ikke-malaysere ville gøre indsigelse mod at konvertere til islam, da børnene ved ægteskab automatisk vil blive betragtet som malaysere i henhold til forfatningen, som også kommer med status og privilegier. Synspunkter på ikke-malaysere, der er konverteret til islam, var baseret på sekundære interviews, som er blevet udført af andre lærde. Da det at være muslim er forbundet med at være malaysisk, føler mange ikke-malaysere, der konverterede, sig frataget deres følelse af religiøs og etnisk identitet og føler sig presset til at omfavne den etniske malaysiske kultur. Selvom det kan være vanskeligt at ændre konverteringsloven, kan åbne tværreligiøse dialoger i skoler og i den offentlige sektor være det første skridt til at tackle dette problem.

Del

Religioner i Igboland: Diversificering, relevans og tilhørsforhold

Religion er et af de socioøkonomiske fænomener med ubestridelig indvirkning på menneskeheden overalt i verden. Hvor hellig det end ser ud, er religion ikke kun vigtig for forståelsen af ​​eksistensen af ​​enhver oprindelig befolkning, men har også politisk relevans i interetniske og udviklingsmæssige sammenhænge. Historiske og etnografiske beviser på forskellige manifestationer og nomenklaturer af fænomenet religion er i overflod. Igbo-nationen i det sydlige Nigeria, på begge sider af Niger-floden, er en af ​​de største sorte iværksætterkulturgrupper i Afrika, med umiskendelig religiøs glød, der implicerer bæredygtig udvikling og interetniske interaktioner inden for dets traditionelle grænser. Men det religiøse landskab i Igboland er i konstant forandring. Indtil 1840 var Igboens dominerende religion(er) indfødt eller traditionel. Mindre end to årtier senere, da kristen missionsaktivitet begyndte i området, blev en ny kraft sluppet løs, som til sidst ville omkonfigurere områdets oprindelige religiøse landskab. Kristendommen voksede til at dværge sidstnævntes dominans. Før XNUMX-året for kristendommen i Igboland opstod islam og andre mindre hegemoniske trosretninger for at konkurrere mod oprindelige Igbo-religioner og kristendom. Dette papir sporer den religiøse diversificering og dens funktionelle relevans for harmonisk udvikling i Igboland. Det trækker sine data fra publicerede værker, interviews og artefakter. Den hævder, at efterhånden som nye religioner dukker op, vil det religiøse Igbo-landskab fortsætte med at diversificere og/eller tilpasse sig, enten for inklusivitet eller eksklusivitet blandt de eksisterende og nye religioner, for Igboens overlevelse.

Del

Etnicitet som et værktøj til at pacificere religiøs ekstremisme: Et casestudie af intrastatskonflikt i Somalia

Klansystemet og religionen i Somalia er de to mest fremtrædende identiteter, der definerer den somaliske nations grundlæggende sociale struktur. Denne struktur har været den vigtigste samlende faktor for det somaliske folk. Desværre opfattes det samme system som en stopklods for løsningen af ​​den somaliske intrastatskonflikt. Det er bemærkelsesværdigt, at klanen skiller sig ud som den centrale søjle i den sociale struktur i Somalia. Det er indgangen til det somaliske folks levebrød. Denne artikel undersøger muligheden for at transformere dominansen af ​​klan-slægtskab til en mulighed for at neutralisere den negative effekt af religiøs ekstremisme. Papiret vedtager konflikttransformationsteorien fremsat af John Paul Lederach. Artiklens filosofiske syn er positiv fred som fremført af Galtung. Primære data blev indsamlet gennem spørgeskemaer, fokusgruppediskussioner (FGD'er) og semistrukturerede interviewskemaer, der involverede 223 respondenter med viden om konfliktproblemer i Somalia. Sekundære data blev indsamlet gennem en litteraturgennemgang af bøger og tidsskrifter. Undersøgelsen identificerede klanen som det potente outfit i Somalia, der kan engagere den religiøse ekstremistiske gruppe, Al Shabaab, i forhandlinger om fred. Det er umuligt at erobre Al Shabaab, da den opererer i befolkningen og har høj tilpasningsevne ved at anvende asymmetriske krigsførelsestaktikker. Derudover opfattes Somalias regering af Al Shabaab som menneskeskabt og derfor en illegitim, uværdig partner at forhandle med. Desuden er det et dilemma at engagere gruppen i forhandlinger; demokratier forhandler ikke med terrorgrupper, så de ikke legitimerer dem som befolkningens stemme. Derfor bliver klanen den læselige enhed til at varetage ansvaret for forhandlingen mellem regeringen og den religiøse ekstremistiske gruppe, Al Shabaab. Klanen kan også spille en nøglerolle i at nå ud til de unge, som er mål for radikaliseringskampagner fra ekstremistiske grupper. Undersøgelsen anbefaler, at klansystemet i Somalia, som en vigtig institution i landet, bør indgå i partnerskab for at skabe en mellemvej i konflikten og fungere som en bro mellem staten og den religiøse ekstremistiske gruppe, Al Shabaab. Klansystemet vil sandsynligvis bringe hjemmelavede løsninger på konflikten.

Del