Bekæmpelse af terrorisme: En litteraturgennemgang

Abstract:

Terrorisme og de sikkerhedstrusler, den udgør for individuelle stater og det globale samfund, dominerer i øjeblikket den offentlige diskurs. Forskere, politiske beslutningstagere og almindelige borgere er engageret i en endeløs undersøgelse af terrorismens natur, grundlæggende årsager, virkninger, tendenser, mønstre og midler. Selvom seriøs akademisk forskning i terrorisme går tilbage til begyndelsen af ​​1970'erne og 1980'erne (Crenshaw, 2014), fungerede terrorangrebet 9/11 i USA som en katalysator, der intensiverede forskningsindsatsen i de akademiske kredse (Sageman, 2014). Denne litteraturgennemgang søger i detaljer at udforske fem grundlæggende spørgsmål, der er i centrum for akademisk forskning om terrorisme. Disse spørgsmål er: Er der en globalt accepteret definition af terrorisme? Tager politiske beslutningstagere virkelig fat på de grundlæggende årsager til terrorisme, eller bekæmper de dens symptomer? I hvilket omfang har terrorisme og dens trusler mod fred og sikkerhed efterladt et uudsletteligt ar på menneskeheden? Hvis vi skulle betragte terrorisme som en offentlig sygdom, hvilke typer medicin kunne man så ordinere for permanent at helbrede den? Hvilke metoder, teknikker og processer ville være passende til at hjælpe berørte grupper med at engagere sig i en meningsfuld diskussion om emnet terrorisme for at skabe gensidigt acceptable og implementerbare løsninger, der er baseret på pålidelig information og respekt for individers og gruppers værdighed og rettigheder? For at besvare disse spørgsmål præsenteres en grundig undersøgelse af tilgængelig forskningslitteratur om terrorismens definition, årsager og løsninger. Litteraturen, der anvendes i gennemgangen og analysen, er peer-reviewede tidsskriftsartikler, der er tilgået og hentet gennem ProQuest Central-databaserne, samt forskningsresultater udgivet i redigerede bind og videnskabelige bøger. Denne forskning er et videnskabeligt bidrag til den igangværende diskussion om terrorbekæmpelsesteorier og -praksis og et vigtigt redskab til offentlig uddannelse om emnet.

Læs eller download hele papiret:

Ugorji, Basil (2015). Bekæmpelse af terrorisme: En litteraturgennemgang

Journal of Living Together, 2-3 (1), s. 125-140, 2015, ISSN: 2373-6615 (Tryk); 2373-6631 (online).

@Artikel{Ugorji2015
Titel = {Combating Terrorism: A Literature Review}
Forfatter = {Basil Ugorji}
Webadresse = {https://icermediation.org/combating-terrorism/}
ISSN = {2373-6615 (Udskriv); 2373-6631 (online)}
År = {2015}
Dato = {2015-12-18}
IssueTitle = {Faith Based Conflict Resolution: Exploring the Shared Values ​​in the Abrahamic Religious Traditions}
Journal = {Journal of Living Together}
Lydstyrke = {2-3}
Tal = {1}
Sider = {125-140}
Udgiver = {International Center for Ethno-Religious Mediation}
Adresse = {Mount Vernon, New York}
Udgave = {2016}.

Del

Relaterede artikler

Religioner i Igboland: Diversificering, relevans og tilhørsforhold

Religion er et af de socioøkonomiske fænomener med ubestridelig indvirkning på menneskeheden overalt i verden. Hvor hellig det end ser ud, er religion ikke kun vigtig for forståelsen af ​​eksistensen af ​​enhver oprindelig befolkning, men har også politisk relevans i interetniske og udviklingsmæssige sammenhænge. Historiske og etnografiske beviser på forskellige manifestationer og nomenklaturer af fænomenet religion er i overflod. Igbo-nationen i det sydlige Nigeria, på begge sider af Niger-floden, er en af ​​de største sorte iværksætterkulturgrupper i Afrika, med umiskendelig religiøs glød, der implicerer bæredygtig udvikling og interetniske interaktioner inden for dets traditionelle grænser. Men det religiøse landskab i Igboland er i konstant forandring. Indtil 1840 var Igboens dominerende religion(er) indfødt eller traditionel. Mindre end to årtier senere, da kristen missionsaktivitet begyndte i området, blev en ny kraft sluppet løs, som til sidst ville omkonfigurere områdets oprindelige religiøse landskab. Kristendommen voksede til at dværge sidstnævntes dominans. Før XNUMX-året for kristendommen i Igboland opstod islam og andre mindre hegemoniske trosretninger for at konkurrere mod oprindelige Igbo-religioner og kristendom. Dette papir sporer den religiøse diversificering og dens funktionelle relevans for harmonisk udvikling i Igboland. Det trækker sine data fra publicerede værker, interviews og artefakter. Den hævder, at efterhånden som nye religioner dukker op, vil det religiøse Igbo-landskab fortsætte med at diversificere og/eller tilpasse sig, enten for inklusivitet eller eksklusivitet blandt de eksisterende og nye religioner, for Igboens overlevelse.

Del