Nedrustning under etnisk og religiøs krig: FN's perspektiv

Det giver mig en stor fornøjelse at være her til formiddag for at tale med jer om FN's arbejde, især FN's kontor for nedrustningsanliggender (UNODA) og dets bestræbelser på at behandle alle kilder til væbnet konflikt fra perspektivet af nedrustning.

Tak til International Center for Ethno-Religious Mediation (ICERM) for at arrangere denne vigtige konference. Det sker, da vi markerer 70-årsdagen for FN, som har været i spidsen for fredsopbygning og konfliktforebyggende indsats i hele verden i syv årtier. Vi bifalder derfor civilsamfundsorganisationers utrættelige arbejde som din for at udvikle alternative metoder til at forebygge og løse væbnede konflikter og oplyse folk om farerne ved interetniske og interreligiøse konflikter.

Civilsamfundsorganisationer har også ydet store bidrag til nedrustningsområdet, og FN's kontor for nedrustningsanliggender er særligt taknemmelige for deres arbejde i denne henseende.

Som veteran fra seks FN-fredsbevarende missioner har jeg været vidne til og kender alt for godt den langvarige samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske skade, som væbnede konflikter har forårsaget i mange dele af kloden. Som vi alle ved, har sådanne konflikter flere grundlæggende årsager, religion og etnicitet er kun to af dem. Konflikter kan også udløses af en række andre årsager, som skal løses med passende foranstaltninger, der direkte adresserer specifikke grundlæggende årsager, herunder dem af religiøs og etnisk oprindelse.

Mine kolleger i Afdelingen for Politiske Anliggender, især dem i Mediation Support Unit, har mandat til at finde passende foranstaltninger til at løse de grundlæggende årsager til konflikter af enhver art og har indsat en bred vifte af ressourcer i mange konfliktområder med stor effektivitet. Selvom disse bestræbelser i nogle tilfælde er meget effektive, er de i sig selv utilstrækkelige til fuldt ud at løse væbnede konflikter af enhver art. For effektivt at håndtere væbnede konflikter, herunder adressering af deres grundlæggende årsager og deres ødelæggende eftervirkninger, trækker FN på en bred vifte af ekspertise.

I denne henseende samarbejder de forskellige afdelinger i FN-systemet for at bringe deres specialiserede ressourcer og arbejdskraft til at løse problemet med væbnet konflikt. Disse afdelinger omfatter FN's kontor for nedrustningsanliggender, afdelingen for politiske anliggender, afdelingen for fredsbevarende operationer (DPKO), afdelingen for felttjeneste (DFS) og mange andre.

Dette bringer mig til arbejdet i Kontoret for Nedrustningsanliggender og dets rolle i forebyggelsen og løsningen af ​​væbnede konflikter. Vores rolle i, hvad der i bund og grund er en samarbejdsindsats, er at reducere tilgængeligheden af ​​våben og ammunition, der giver anledning til konflikt. Emnet for denne paneldiskussion: "Nedrustning under etnisk og religiøs krig" synes at antyde, at der kan være en særlig tilgang til nedrustning i forbindelse med religiøse og etniske konflikter. Lad mig indledningsvis være klar: FN's kontor for nedrustningsanliggender skelner ikke mellem de forskellige former for væbnede konflikter og vedtager en ensartet tilgang i udførelsen af ​​sit nedrustningsmandat. Gennem nedrustning håber vi at reducere tilgængeligheden af ​​alle typer våben, der i øjeblikket giver næring til religiøse, etniske og andre konflikter i hele verden.

Nedrustning, i forbindelse med alle konflikter, hvad enten de er etniske, religiøse eller på anden måde involverer indsamling, dokumentation, kontrol og bortskaffelse af håndvåben, ammunition, sprængstoffer og lette og tunge våben fra kombattanter. Målet er at reducere og i sidste ende eliminere den uregulerede tilgængelighed af våben og derved mindske chancerne for at fremme konflikter af enhver art.

Vores kontor arbejder på at støtte og fremme våbenkontrolaftaler, da disse aftaler har spillet en afgørende rolle i at afhjælpe konflikter gennem nedrustningens historie. De har fungeret som tillidsskabende foranstaltninger, der har givet både en vej og en mulighed for at bringe modsatrettede kræfter til forhandlingsbordet.

Våbenhandelstraktaten og handlingsprogrammet er f.eks. to meget vigtige redskaber, som det internationale samfund kan anvende som sikkerhedsforanstaltninger mod ulovlig overførsel, destabiliserende ophobning og misbrug af konventionelle våben, der så ofte bruges til at fremme etniske, religiøse og andre konflikter.

ATT, som for nylig blev vedtaget af FN's Generalforsamling, har til formål at etablere de højest mulige fælles internationale standarder for regulering af den internationale handel med konventionelle våben og at forhindre og udrydde den ulovlige handel med konventionelle våben og omledning heraf. Håbet er, at der med den øgede regulering af våbenhandelen vil blive realiseret en større grad af fred i konfliktområder.

Som generalsekretæren senest har sagt, "våbenhandelstraktaten giver løftet om en mere fredelig verden og eliminerer en skarp moralsk kløft i international lov.

Ud over sin rolle i at støtte vedtagelsen af ​​våbenhandelstraktaten fører FN's kontor for nedrustningsanliggender tilsyn med handlingsprogrammet for at forebygge, bekæmpe og udrydde den ulovlige handel med håndvåben og lette våben i alle dens aspekter. Det er et vigtigt FN-støttet initiativ etableret i 1990'erne for at reducere tilgængeligheden af ​​håndvåben og lette våben ved at fremme forskellige våbenkontrolregimer i de deltagende lande.

FN's Sikkerhedsråd spiller også en medvirkende rolle i nedrustning med henblik på at eliminere etniske, religiøse og andre konflikter. I august 2014 vedtog Sikkerhedsrådet en resolution om trusler mod international fred og sikkerhed forårsaget af terrorhandlinger[1], med en specifik henvisning til truslen fra udenlandske terrorkrigere. Det er væsentligt, at Rådet bekræftede sin beslutning om, at stater skulle forhindre direkte eller indirekte levering, salg eller overførsel af våben til Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL), Al Nusrah Front (ANF) og alle individer, grupper, virksomheder, og enheder forbundet med Al-Qaeda.[2]

Afslutningsvis har jeg søgt at kaste lidt lys over arbejdet i FN's kontor for nedrustningsanliggender og nedrustningens kritiske rolle i løsningen af ​​etniske, religiøse og andre konflikter. Nedrustning, som du måske har forstået nu, er kun en del af ligningen. Vores arbejde i FN for at afslutte etniske, religiøse og andre former for konflikter er en kollektiv indsats fra mange dele af FN-systemet. Det er kun ved at udnytte den specialiserede ekspertise fra forskellige sektorer af FN-systemet, at vi er bedst i stand til at løse de grundlæggende årsager til religiøse, etniske og andre konflikter på en effektiv måde.

[1] S/RES/2171 (2014), 21. august 2014.

[2] S/RES/2170 (2014), op 10.