ICERM-erklæring om forbedring af effektiviteten af ​​FN's ngo-konsultative status

Forelagt FN's komité for ikke-statslige organisationer (NGO'er)

"NGO'er bidrager til en række [FN]-aktiviteter, herunder informationsformidling, bevidstgørelse, udviklingsuddannelse, politisk fortalervirksomhed, fælles operationelle projekter, deltagelse i mellemstatslige processer og i bidrag fra tjenester og teknisk ekspertise." http://csonet.org/content/documents/Brochure.pdf. Det Internationale Center for Etno-Religiøs Mediation (“ICERM”) er stolte af at være blandt de engagerede organisationer af alle størrelser og fokus, fra lande over hele verden, og vi søger at samarbejde med dig og FN for at overgå alle forventninger til 2030 Dagsorden.

ICERM fik tildelt særlig rådgivende status, delvist baseret på dets særlige kompetence i SDG 17: Peace, Justice and Strong Institutions. Vores erfaring med mægling og holistiske tilgange til at skabe bæredygtig fred giver muligheder for at udvide de forskelligartede og inkluderende diskussioner, som FN faciliterer - og det vil være nødvendigt for at nå alle SDG'erne. Alligevel er vi en relativt ny og lille organisation, der stadig lærer at navigere i FN's komplekse struktur. Vi får ikke altid adgang til information om de begivenheder, hvor vi kan være af størst værdi. Dette begrænser selvfølgelig nogle gange vores deltagelse. Som sådan er her vores svar på de stillede spørgsmål.

  • Hvordan kan ngo'er bidrage yderligere til arbejdet i ECOSOC og dets underorganer?

Med implementeringen af ​​Indico ser det ud til, at der vil være bedre måder for FN og ECOSOC at engagere sig med NGO'erne på, baseret på deres særlige kompetence. Vi er spændte på mulighederne i det nye system, men vi lærer stadig, hvordan vi bruger det mest effektivt. Træning vil således være til stor gavn for alle involverede.

Det ser ud til, at NGO'er vil være i stand til at opbevare dokumenter, korrespondance og andre data vedrørende deres kompetence, fokus og deltagelse. Alligevel vil træning sikre, at disse funktioners potentiale maksimeres. På samme måde kan information og uddannelse om effektiv rådgivning øge effektiviteten af ​​ngo'ers deltagelse.

Der ser ud til at være løbende forbedringer på disse områder, hvilket er meget værdsat. Vi tror, ​​vi taler på vegne af alle NGO'er, når vi siger, at vi er dybt engagerede i at støtte FN's mission og SDG'erne, men det kan ofte være ret svært for os at afgøre, hvordan vi bedst får adgang til de underordnede organer og mennesker, som vi kunne have størst gavn af. Vi er heldige, at vores præsident og administrerende direktør, Basil Ugorji, var ansat i FN, før han grundlagde ICERM.

Uanset hvad kan der foretages forbedringer fra vores side ved at:

  1. Etablering af vores egne tidsplaner for kontrol af FN- og begivenhedswebsteder for at identificere deltagelsesmuligheder. Vores arbejde er for vigtigt til, at vi kan vente på invitationer, selvom de er velkomne og hjælpsomme, når de kommer.
  2. At tilpasse sig andre NGO'er, der deler vores mål. Med mere end 4,500 er der helt sikkert andre, som vi kan samarbejde med.
  3. Planlægningserklæringer på forhånd om emner, der sandsynligvis vil blive diskuteret ved årlige begivenheder. Når vi allerede har formuleret vores tilpasning til SDG'erne, Global Compact og 2030-dagsordenen, vil det være lettere for os at ændre dem, så de passer til sessionstemaerne.

FN og ECOSOC kunne forbedre NGO's bidrag ved at:

  1. Kommuniker session og begivenhedsdatoer mindst 30 dage i forvejen. Fordi mange af os skal rejse og arrangere at være væk fra andre forpligtelser, er mere avanceret varsel meget værdsat. Ligeledes vil vores skriftlige og talte udsagn være mere fokuserede og grundige, hvis vi får mere tid til at researche og forberede dem.
  2. Opmuntre missioner, ambassader og konsulater til at mødes med ngo'er. Vi ønsker at støtte dem, der kan dele vores værdier, som forfølger lignende visioner, og som kan drage fordel af vores særlige kompetence. Nogle gange er det bedst for os at gøre dette i mere intime omgivelser og i løbet af året, ikke kun ved årlige begivenheder.
  3. Tilbyder mere træning og diskussioner, såsom denne. Fortæl os, hvad du ønsker, har brug for og forventer. Vi er her for at tjene. Hvis vi ikke kan levere de ønskede tjenester eller løsninger, har vi muligvis ressourcer, vi kan henvise dig til. Lad os være dine partnere, forbindelser og ressourcer.
  • Hvad er de mest effektive metoder for NGO'er til at bidrage til FN's politikudformning, blive anerkendt og have indflydelse i disse processer?

Selvom vi sætter stor pris på den meget åbne proces for mange konferencer og arrangementer, er vi ofte udelukket fra dem, der involverer den særlige kompetence, som vi fik en særlig høringsstatus for. Dette overlader os til selvstændigt at undersøge måder at forsøge adgang på og at fokusere på sessioner, der ikke er direkte relateret til vores kompetence. Resultatet er ikke effektivt for nogen af ​​os, da udsagn ofte er ude af kontekst for at få opmærksomhed for en sag, men sandsynligvis blandt mennesker uden autoritet til at handle på noget. Det ville være mest effektivt at tilpasse ngo'erne og deres kompetencer til ECOSOC's behov og sikre, at de mest interesserede og erfarne arbejder sammen om specifikke mål. For eksempel vil ICERM blive inkluderet i fredsskabende diskussioner og kunne blive indkaldt, når dødvande eller høj konflikt forventes under sessioner.

  • Hvad bør der efter din organisations mening gøres for at yde bedre støtte til NGO'er under processen med at opnå rådgivende status hos ECOSOC?

Vi følger den nye indsats med stor interesse og har i øjeblikket ingen forslag på dette område. Tak fordi du tilbyder yderligere træning og muligheder som disse.

  • Hvordan kan ngo'ers deltagelse fra udviklingslande og lande med overgangsøkonomier øges i FN's arbejde?

Igen, gennem teknologi, synes der at være et enormt potentiale for at forbinde ngo'er over hele kloden med hinanden og FN. At opmuntre og lette samarbejdet kunne øge deltagelsen af ​​ngo'er fra udviklingslande og sætte et stærkt eksempel på, hvordan vi alle kan arbejde bedre sammen på alle niveauer.

  • Når først den rådgivende status er givet til organisationer, hvordan kan ngo'er så bedst få adgang til de muligheder, de får for at deltage i FN-processer?

Vi ser gerne rettidig og hyppigere kommunikation om forskellige arrangementer og muligheder, især inden for vores indsats- og kompetenceområder. Vi antager, at Indico vil have mulighed for at pushe notifikationer til NGO'er, men vi får endnu ikke relevant indhold, når vi har brug for det. Så vi deltager ikke altid på vores højeste niveau. Hvis vi kunne vælge fokusområder inden for Indico og registrere os for udvalgte notifikationer, kunne vi planlægge vores involvering bedre. Dette er især vigtigt for ngo'er, såsom ICERM, der primært er bemandet med frivillige, der har fuldtidsbeskæftigelse eller virksomheder, der skal styres uden for deres FN-arbejde, eller med ngo'er, der stort set opererer uden for New York City.

Nance L. Schick, Esq., Hovedrepræsentant for International Center for Etno-Religious Mediation ved FN's hovedkvarter, New York. 

Download den fulde erklæring

ICERM Statement on Improving the Effectiveness of United Nations NGO Consultative Status (17. maj 2018).
Del

Relaterede artikler

Religioner i Igboland: Diversificering, relevans og tilhørsforhold

Religion er et af de socioøkonomiske fænomener med ubestridelig indvirkning på menneskeheden overalt i verden. Hvor hellig det end ser ud, er religion ikke kun vigtig for forståelsen af ​​eksistensen af ​​enhver oprindelig befolkning, men har også politisk relevans i interetniske og udviklingsmæssige sammenhænge. Historiske og etnografiske beviser på forskellige manifestationer og nomenklaturer af fænomenet religion er i overflod. Igbo-nationen i det sydlige Nigeria, på begge sider af Niger-floden, er en af ​​de største sorte iværksætterkulturgrupper i Afrika, med umiskendelig religiøs glød, der implicerer bæredygtig udvikling og interetniske interaktioner inden for dets traditionelle grænser. Men det religiøse landskab i Igboland er i konstant forandring. Indtil 1840 var Igboens dominerende religion(er) indfødt eller traditionel. Mindre end to årtier senere, da kristen missionsaktivitet begyndte i området, blev en ny kraft sluppet løs, som til sidst ville omkonfigurere områdets oprindelige religiøse landskab. Kristendommen voksede til at dværge sidstnævntes dominans. Før XNUMX-året for kristendommen i Igboland opstod islam og andre mindre hegemoniske trosretninger for at konkurrere mod oprindelige Igbo-religioner og kristendom. Dette papir sporer den religiøse diversificering og dens funktionelle relevans for harmonisk udvikling i Igboland. Det trækker sine data fra publicerede værker, interviews og artefakter. Den hævder, at efterhånden som nye religioner dukker op, vil det religiøse Igbo-landskab fortsætte med at diversificere og/eller tilpasse sig, enten for inklusivitet eller eksklusivitet blandt de eksisterende og nye religioner, for Igboens overlevelse.

Del

Opbygning af modstandsdygtige fællesskaber: Børnefokuserede ansvarlighedsmekanismer for yazidi-samfund efter folkemord (2014)

Denne undersøgelse fokuserer på to veje, gennem hvilke ansvarlighedsmekanismer kan forfølges i det yazidiske samfund efter folkedrabets æra: retslige og ikke-retlige. Transitional retfærdighed er en enestående post-krise mulighed for at støtte overgangen af ​​et fællesskab og fremme en følelse af modstandskraft og håb gennem en strategisk, multidimensionel støtte. Der er ingen 'one size fits all'-tilgang i disse typer processer, og dette papir tager højde for en række væsentlige faktorer i etableringen af ​​grundlaget for en effektiv tilgang til ikke kun at holde Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL) medlemmer ansvarlige for deres forbrydelser mod menneskeheden, men for at give Yazidi-medlemmer, især børn, mulighed for at genvinde en følelse af selvstændighed og sikkerhed. I den forbindelse opstiller forskere de internationale standarder for børns menneskerettighedsforpligtelser, og specificerer, hvilke der er relevante i den irakiske og kurdiske sammenhæng. Derefter, ved at analysere erfaringer fra casestudier af lignende scenarier i Sierra Leone og Liberia, anbefaler undersøgelsen tværfaglige ansvarlighedsmekanismer, der er centreret omkring at opmuntre børns deltagelse og beskyttelse i den yazidiske kontekst. Der tilbydes specifikke veje, hvorigennem børn kan og bør deltage. Interviews i irakisk Kurdistan med syv børn, der overlevede ISIL-fangenskab, gav mulighed for førstehåndsberetninger til at informere om de nuværende huller i at passe deres behov efter fangenskab, og førte til oprettelsen af ​​ISIL-militante profiler, der forbinder påståede skyldige med specifikke overtrædelser af international lov. Disse vidnesbyrd giver et unikt indblik i den unge yazidi-overlevende oplevelse, og når de analyseres i de bredere religiøse, samfundsmæssige og regionale sammenhænge, ​​giver de klarhed i holistiske næste skridt. Forskere håber at formidle en følelse af, at det haster med at etablere effektive overgangsretfærdighedsmekanismer for det yazidiske samfund, og opfordrer specifikke aktører såvel som det internationale samfund til at udnytte universel jurisdiktion og fremme etableringen af ​​en sandheds- og forsoningskommission (TRC) som en ikke-straffende måde at ære yazidiers oplevelser, alt imens man ærer barnets oplevelse.

Del