Oprindelige konfliktløsning og national forsoning: Lær af Gacaca-domstolene i Rwanda

Denne undersøgelse fokuserer på to veje, gennem hvilke ansvarlighedsmekanismer kan forfølges i det yazidiske samfund efter folkedrabets æra: retslige og ikke-retlige. Transitional retfærdighed er en enestående post-krise mulighed for at støtte overgangen af ​​et fællesskab og fremme en følelse af modstandskraft og håb gennem en strategisk, multidimensionel støtte. Der er ingen 'one size fits all'-tilgang i disse typer processer, og dette papir tager højde for en række væsentlige faktorer i etableringen af ​​grundlaget for en effektiv tilgang til ikke kun at holde Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL) medlemmer ansvarlige for deres forbrydelser mod menneskeheden, men for at give Yazidi-medlemmer, især børn, mulighed for at genvinde en følelse af selvstændighed og sikkerhed. I den forbindelse opstiller forskere de internationale standarder for børns menneskerettighedsforpligtelser, og specificerer, hvilke der er relevante i den irakiske og kurdiske sammenhæng. Derefter, ved at analysere erfaringer fra casestudier af lignende scenarier i Sierra Leone og Liberia, anbefaler undersøgelsen tværfaglige ansvarlighedsmekanismer, der er centreret omkring at opmuntre børns deltagelse og beskyttelse i den yazidiske kontekst. Der tilbydes specifikke veje, hvorigennem børn kan og bør deltage. Interviews i irakisk Kurdistan med syv børn, der overlevede ISIL-fangenskab, gav mulighed for førstehåndsberetninger til at informere om de nuværende huller i at passe deres behov efter fangenskab, og førte til oprettelsen af ​​ISIL-militante profiler, der forbinder påståede skyldige med specifikke overtrædelser af international lov. Disse vidnesbyrd giver et unikt indblik i den unge yazidi-overlevende oplevelse, og når de analyseres i de bredere religiøse, samfundsmæssige og regionale sammenhænge, ​​giver de klarhed i holistiske næste skridt. Forskere håber at formidle en følelse af, at det haster med at etablere effektive overgangsretfærdighedsmekanismer for det yazidiske samfund, og opfordrer specifikke aktører såvel som det internationale samfund til at udnytte universel jurisdiktion og fremme etableringen af ​​en sandheds- og forsoningskommission (TRC) som en ikke-straffende måde at ære yazidiers oplevelser, alt imens man ærer barnets oplevelse.