Nigeria-Biafra-krigen og glemselens politik: implikationer af at afsløre de skjulte fortællinger gennem transformativ læring

Abstract:

Antændt af Biafras løsrivelse fra Nigeria den 30. maj 1967, blev Nigeria-Biafra-krigen (1967-1970) med et anslået dødstal på 3 millioner efterfulgt af årtiers tavshed og et forbud mod historieundervisning. Men demokratiets indtog i 1999 katalyserede tilbagevenden af ​​undertrykte minder til offentlig bevidsthed ledsaget af fornyet agitation for Biafras løsrivelse fra Nigeria. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, om en transformativ læring af Nigeria-Biafra-krigens historie vil have en signifikant effekt på konflikthåndteringsstile hos nigerianske borgere af biafransk oprindelse vedrørende igangværende agitation for løsrivelse. Med udgangspunkt i teorier om viden, hukommelse, glemsel, historie og transformativ læring, og ved at anvende ex post facto forskningsdesign, blev 320 deltagere tilfældigt udvalgt fra den etniske gruppe Igbo i de sydøstlige stater i Nigeria for at deltage i transformative læringsaktiviteter, der fokuserede på Nigeria-Biafra-krigen samt gennemføre både Transformative Learning Survey (TLS) og Thomas-Kilmann Conflict Mode Instrument (TKI). De indsamlede data blev analyseret ved hjælp af beskrivende analyse og inferentielle statistiske test. Resultaterne indikerede, at efterhånden som transformativ læring af Nigeria-Biafra-krigens historie steg, steg samarbejdet også, mens aggressionen faldt. Fra disse resultater fremkom to effekter: transformativ læring virkede som en booster af samarbejde og en reduktion af aggression. Denne nye forståelse af transformativ læring kunne hjælpe med at konceptualisere en teori om transformativ historieundervisning inden for det bredere felt af konfliktløsning. Undersøgelsen anbefaler derfor, at transformativ læring af Nigeria-Biafra-krigens historie bør implementeres i nigerianske skoler.

Læs eller download hele doktorafhandlingen:

Ugorji, Basil (2022). Nigeria-Biafra-krigen og glemselens politik: Implikationer af at afsløre de skjulte fortællinger gennem transformativ læring. Doktorafhandling. Nova Southeastern University. Hentet fra NSUWorks, College of Arts, Humanities and Social Sciences – Institut for Konfliktløsningsstudier. https://nsuworks.nova.edu/shss_dcar_etd/195.

Tildelingsdato: 2022
Dokumenttype: Afhandling
Gradens navn: Doctor of Philosophy (PhD)
Universitet: Nova Southeastern University
Institut: College of Arts, Humanities and Social Sciences – Institut for Konfliktløsningsstudier
Rådgiver: Dr. Cheryl L. Duckworth
Udvalgsmedlemmer: Dr. Elena P. Bastidas og Dr. Ismael Muvingi

Del

Relaterede artikler

Religioner i Igboland: Diversificering, relevans og tilhørsforhold

Religion er et af de socioøkonomiske fænomener med ubestridelig indvirkning på menneskeheden overalt i verden. Hvor hellig det end ser ud, er religion ikke kun vigtig for forståelsen af ​​eksistensen af ​​enhver oprindelig befolkning, men har også politisk relevans i interetniske og udviklingsmæssige sammenhænge. Historiske og etnografiske beviser på forskellige manifestationer og nomenklaturer af fænomenet religion er i overflod. Igbo-nationen i det sydlige Nigeria, på begge sider af Niger-floden, er en af ​​de største sorte iværksætterkulturgrupper i Afrika, med umiskendelig religiøs glød, der implicerer bæredygtig udvikling og interetniske interaktioner inden for dets traditionelle grænser. Men det religiøse landskab i Igboland er i konstant forandring. Indtil 1840 var Igboens dominerende religion(er) indfødt eller traditionel. Mindre end to årtier senere, da kristen missionsaktivitet begyndte i området, blev en ny kraft sluppet løs, som til sidst ville omkonfigurere områdets oprindelige religiøse landskab. Kristendommen voksede til at dværge sidstnævntes dominans. Før XNUMX-året for kristendommen i Igboland opstod islam og andre mindre hegemoniske trosretninger for at konkurrere mod oprindelige Igbo-religioner og kristendom. Dette papir sporer den religiøse diversificering og dens funktionelle relevans for harmonisk udvikling i Igboland. Det trækker sine data fra publicerede værker, interviews og artefakter. Den hævder, at efterhånden som nye religioner dukker op, vil det religiøse Igbo-landskab fortsætte med at diversificere og/eller tilpasse sig, enten for inklusivitet eller eksklusivitet blandt de eksisterende og nye religioner, for Igboens overlevelse.

Del