Behovet for en konfliktvurdering vedrørende Jerusalems hellige esplanade
Introduktion
Inden for Israels meget omstridte grænser ligger Jerusalems hellige esplanade (SEJ).[1] SEJ, som er hjemsted for Tempelbjerget/Noble Sanctuary, er et sted, der længe blev betragtet som helligt af jøder, muslimer og kristne. Det er et omstridt stykke land, i et bycentrum, og lagdelt med gammel religiøs, historisk og arkæologisk betydning. I mere end to årtusinder har mennesker levet, erobret og valfartet til dette land for at give stemme til deres bønner og tro.
Kontrol med SEJ påvirker identiteten, sikkerheden og åndelige længsler hos et stort antal mennesker. Det er et kernespørgsmål i de israelsk-palæstinensiske og israelsk-arabiske konflikter, som bidrager til regional og global destabilisering. Til dato har forhandlere og vordende fredsstiftere undladt at anerkende SEJ-komponenten i konflikten som en strid om helligt land.
Der skal foretages en konfliktvurdering af SEJ for at belyse mulighederne og barriererne for fredsskabelse i Jerusalem. Vurderingen vil omfatte perspektiverne fra politiske ledere, religiøse ledere, den tilhængende offentlighed og sekulære medlemmer af samfundet. Ved at belyse de centrale materielle og immaterielle spørgsmål ville en SEJ-konfliktvurdering give indsigt og anbefalinger til politiske beslutningstagere og, vigtigst af alt, danne grundlag for fremtidige forhandlinger.
Behovet for en mediators konfliktvurdering
Trods årtiers indsats er forhandlingerne om en omfattende fredsaftale for at løse den israelsk-palæstinensiske konflikt mislykkedes. Med hobbesianske og huntingtonske perspektiver på religion har de primære forhandlere og mæglere, der er involveret i fredsprocesser hidtil ikke formået at tage fat på konfliktens hellige jordkomponent.[2] En mæglers konfliktvurdering er nødvendig for at afgøre, om der findes muligheder for at udvikle løsninger på SEJ's håndgribelige spørgsmål inden for deres hellige sammenhænge. Blandt resultaterne af vurderingen ville være en bestemmelse af gennemførligheden af at indkalde religiøse ledere, politiske ledere, de troende og de sekulære til at deltage i deliberative forhandlinger med det formål at skabe civil fusion - en tilstand, hvor stridende binder sig, på trods af at de fortsat har forskellige overbevisninger. , ved dybt at engagere sig i de grundlæggende problemer i deres konflikter.
Jerusalem som problemet med dødvandet
Selvom det er sædvanligt for mæglere af komplekse tvister at skabe momentum til at nå til aftaler om tilsyneladende uløselige spørgsmål ved at nå frem til foreløbige aftaler om mindre vanskelige spørgsmål, ser spørgsmålene fra SEJ ud til at blokere for enighed om en omfattende fredsaftale for den israelsk-palæstinensiske konflikt. SEJ skal således behandles fuldt ud tidligt i forhandlingerne for at muliggøre en ophørsaftale. Løsninger på SEJ-spørgsmålene kan til gengæld informere og påvirke løsninger på de andre komponenter i konflikten.
De fleste analyser af fiaskoen i Camp David-forhandlingerne i 2000 inkluderer forhandlernes manglende evne til effektivt at nærme sig spørgsmål relateret til SEJ. Forhandler Dennis Ross antyder, at undladelsen af at forudse disse spørgsmål bidrog til sammenbruddet af Camp David-forhandlingerne indkaldt af præsident Clinton. Uden forberedelse udviklede Ross muligheder i varmen af forhandlingerne, som hverken var acceptable for premierminister Barak eller formand Arafat. Ross og hans kolleger indså også, at Arafat ikke kunne forpligte sig til nogen aftaler vedrørende SEJ uden støtte fra den arabiske verden.[3]
Faktisk, da han senere forklarede Israels Camp David-positioner til præsident George W. Bush, sagde den israelske premierminister Ehud Barak: "Tempelbjerget er den jødiske histories vugge, og der er ingen måde, jeg vil underskrive et dokument, der overfører suverænitet over Tempelbjerget til palæstinenserne. For Israel ville det være et forræderi mod Det Allerhelligste."[4] Arafats afskedsord til præsident Clinton i slutningen af forhandlingerne var ligeledes afgørende: "For at fortælle mig, at jeg må indrømme, at der er et tempel under moskeen? Det vil jeg aldrig gøre."[5] I 2000 advarede den daværende egyptiske præsident Hosni Mubarak, "ethvert kompromis over Jerusalem vil få regionen til at eksplodere på en måde, der ikke kan sættes under kontrol, og terrorisme vil rejse sig igen."[6] Disse sekulære ledere havde en vis viden om den symbolske kraft af Jerusalems Hellige Esplanade for deres folk. Men de manglede den nødvendige information til at forstå konsekvenserne af forslagene, og vigtigst af alt, de manglede autoritet til at fortolke religiøse forskrifter til fordel for fred. Religionsforskere, religiøse ledere og simple troende ville have forstået behovet for at stole på religiøse autoriteter for støtte under sådanne diskussioner. Hvis en konfliktvurdering forud for forhandlingerne havde identificeret sådanne personer og afklaret områder, der var modne til forhandlinger, samt forhold, der skulle undgås, kunne forhandlerne have haft øget beslutningsrum at manøvrere inden for.
Professor Ruth Lapidoth kom med et fantasifuldt forslag under Camp David-forhandlingerne: "Hendes løsning på striden om Tempelbjerget var at opdele suveræniteten over stedet i funktionelle komponenter såsom det fysiske og det åndelige. Således kan den ene part opnå fysisk suverænitet over bjerget, herunder rettigheder såsom kontrol af adgang eller politiarbejde, mens den anden opnåede åndelig suverænitet, hvilket involverer rettighederne til at bestemme bønner og ritualer. Endnu bedre, fordi det åndelige var den mest omstridte af de to, foreslog Prof. Lapidoth, at parterne i striden gik med til en formel, der tilskrev Gud åndelig suverænitet over Tempelbjerget."[7] Håbet var, at ved at indeholde religion og suverænitet i en sådan konstruktion, kunne forhandlere finde akkommodationer om de håndgribelige spørgsmål relateret til ansvar, autoritet og rettigheder. Som Hassner antyder, har Guds suverænitet imidlertid meget reelle implikationer i et helligt rum[8]f.eks. hvilke grupper der får lov til at bede hvor og hvornår. Forslaget var derfor utilstrækkeligt.
Frygt og kynisme for religion bidrager til dødvandet
De fleste forhandlere og mæglere har ikke behørigt engageret den hellige jordkomponent af konflikten. De lader til at tage ved lære af Hobbes, idet de mener, at politiske ledere bør tilegne sig den magt, som troende giver til Gud, og bruge den til at fremme stabilitet. Sekulære vestlige ledere synes også at være begrænset af huntingtonsk modernitet og frygter religionens irrationalitet. De har en tendens til at se religion på en af to forsimplede måder. Religion er enten privat og bør derfor forblive adskilt fra politisk diskussion eller så forankret i dagligdagen, at den fungerer som en irrationel lidenskab, der fuldstændig ville afspore forhandlinger.[9] Faktisk på flere konferencer,[10] Israelere og palæstinensere spiller ind i denne forestilling og antyder, at navngivning af en hvilken som helst del af konflikten som religionsbaseret vil sikre dens vanskelighed og gøre en løsning umulig.
Og alligevel har bestræbelserne på at forhandle en omfattende fredsaftale uden input fra religiøse tilhængere og deres ledere mislykkedes. Fred er stadig uhåndgribelig, regionen er stadig ustabil, og ekstremistiske religiøse hengivne fortsætter med at true og begå voldelige handlinger i forsøg på at sikre deres gruppe kontrol over SEJ.
En tro på Hobbes' kynisme og Huntingtons modernitet ser ud til at gøre sekulære ledere blinde for behovet for at engagere de fromme, overveje deres tro og udnytte deres religiøse lederes politiske beføjelser. Men selv Hobbes ville sandsynligvis have støttet engagerende religiøse ledere i at søge løsninger på håndgribelige spørgsmål i SEJ. Han ville have vidst, at uden hjælp fra gejstlige vil troende ikke underkaste sig resolutioner relateret til problemer med det hellige land. Uden input og hjælp fra gejstlige ville de fromme være for bekymrede over "frygt for det usynlige" og indvirkningen på udødelighed i efterlivet.[11]
I betragtning af at religion sandsynligvis vil være en potent kraft i Mellemøsten i en overskuelig fremtid, er sekulære ledere nødt til at overveje, hvordan de kan engagere religiøse ledere og troende i at søge en løsning på problemer relateret til Jerusalem som en del af bestræbelserne på en omfattende afslutning på -konfliktaftale.
Alligevel har der ikke været en konfliktvurdering udført af et professionelt mæglingsteam for at gennemskue de håndgribelige og immaterielle SEJ-spørgsmål, der skal forhandles, og engagere religiøse ledere, der muligvis skal hjælpe med at konstruere løsninger og skabe konteksten for at gøre disse løsninger acceptable til troens tilhængere. En intensiv konfliktanalyse af spørgsmålene, dynamikken, interessenterne, troskonflikterne og aktuelle muligheder vedrørende Jerusalems Hellige Esplanade er nødvendig for at gøre det.
Offentlige politiske mæglere udfører rutinemæssigt konfliktvurderinger for at give dybdegående analyser af komplekse tvister. Analysen er forberedelse til intensive forhandlinger og understøtter forhandlingsprocessen ved at identificere de legitime krav fra hver part uafhængigt af de andre, og beskrive disse krav uden dom. Dybdeinterviews med nøgleinteressenter bringer nuancerede perspektiver til overfladen, som derefter syntetiseres til en rapport, der hjælper med at indramme den overordnede situation i vendinger, der er forståelige og troværdige for alle parter i tvisten.
SEJ-vurderingen vil identificere parterne med krav til SEJ, beskrive deres SEJ-relaterede fortællinger og nøglespørgsmål. Interviews med politiske og religiøse ledere, præster, akademikere og tilhængere af den jødiske, muslimske og kristne tro, vil give forskellige forståelser af spørgsmålene og dynamikken forbundet med SEJ. Vurderingen vil vurdere problemstillinger i sammenhæng med trosforskelle, men ikke brede teologiske konflikter.
SEJ giver et håndgribeligt fokus for at bringe trosforskelle til overfladen via spørgsmål som kontrol, suverænitet, sikkerhed, adgang, bøn, tilføjelser til og vedligeholdelse af strukturer og arkæologiske aktiviteter. Øget forståelse af disse spørgsmål kan afklare aktuelle spørgsmål i tvister og måske muligheder for løsninger.
Fortsat manglende forståelse af de religiøse komponenter i konflikten og deres indvirkning på den overordnede israelsk-palæstinensiske konflikt vil kun resultere i en konstant fejl i at opnå fred, som det fremgår af Kerry-fredsprocessens sammenbrud og den let forudsigelige, resulterende vold og betydelige destabilisering, der fulgte.
Udførelse af mæglernes konfliktvurdering
SEJ Conflict Assessment Group (SEJ CAG) vil omfatte et mæglingsteam og et rådgivende råd. Mæglingsteamet vil bestå af erfarne mæglere med forskellig religiøs, politisk og kulturel baggrund, som vil fungere som interviewere og bistå med en række aktiviteter, herunder at identificere interviewpersoner, gennemgå interviewprotokollen, diskutere indledende resultater og skrive og gennemgå udkast til vurderingsrapporten. Det rådgivende råd vil omfatte væsentlige eksperter i religion, statskundskab, Mellemøstkonflikten, Jerusalem og SEJ. De ville hjælpe med alle aktiviteter, herunder at rådgive mæglingsteamet i at analysere resultaterne af interviews.
Indsamling af baggrundsforskning
Vurderingen vil begynde med dybdegående forskning for at identificere og skille de mange potentielle perspektiver i spil på SEJ. Undersøgelsen vil resultere i baggrundsinformation til teamet og et udgangspunkt for at finde personer, der kan hjælpe med at identificere de første interviewpersoner.
Identifikation af interviewpersoner
Mæglingsteamet ville mødes med personer, identificeret af SEJ CAG ud fra sin forskning, som ville blive bedt om at identificere en indledende liste over interviewpersoner. Dette vil sandsynligvis omfatte formelle og uformelle ledere inden for den muslimske, kristne og jødiske tro, akademikere, lærde, eksperter, politikere, diplomater, lægfolk, almindelige medlemmer af offentligheden og medierne. Hver interviewperson vil blive bedt om at anbefale yderligere personer. Der vil blive gennemført omkring 200 til 250 interviews.
Udarbejdelse af interviewprotokol
Baseret på baggrundsforskning, tidligere vurderingserfaring og råd fra det rådgivende team ville SEJ CAG udarbejde en interviewprotokol. Protokollen ville tjene som udgangspunkt, og spørgsmålene ville blive forfinet i løbet af interviewene for mere effektivt at få adgang til interviewpersonernes dybeste forståelse af SEJ-problemerne og dynamikken. Spørgsmålene ville fokusere på hver interviewpersons fortælling, herunder SEJ's betydning, nøglespørgsmål og komponenter i deres gruppers påstande, ideer om løsning af modstridende påstande fra SEJ og følsomheder vedrørende andres påstande.
Gennemførelse af interviews
Mæglingsteamets medlemmer ville udføre ansigt-til-ansigt-interviews med enkeltpersoner over hele verden, da klynger af interviewpersoner identificeres på bestemte steder. De ville bruge videokonferencer, når face-to-face interviews ikke er mulige.
Mediationsteamets medlemmer ville bruge den udarbejdede interviewprotokol som en guide og opmuntre interviewpersonen til at give sin historie og forståelse. Spørgsmål ville tjene som opfordringer til at sikre, at de interviewede får en forståelse af, hvad de ved nok til at spørge. Derudover ville formidlingsteamet ved at opmuntre folk til at fortælle deres historier lære en hel del om ting, de ikke ville have vidst at spørge om. Spørgsmålene ville blive mere sofistikerede gennem hele interviewprocessen. Mediationsteamets medlemmer ville gennemføre interviews med positiv godtroenhed, hvilket betyder en fuldstændig accept af alt, hvad der bliver sagt og uden dømmekraft. Informationen vil blive vurderet i forhold til informationen på tværs af interviewpersonerne i et forsøg på at identificere fælles temaer såvel som unikke perspektiver og ideer.
Ved at bruge de oplysninger, der blev indsamlet under interviewene, ville SEJ CAG analysere hvert håndgribeligt spørgsmål inden for den separate kontekst af hver religions forskrifter og perspektiver, samt hvordan disse perspektiver påvirkes af de andres eksistens og tro.
I løbet af interviewperioden ville SEJ CAG være i regelmæssig og hyppig kontakt for at gennemgå spørgsmål, problemer og opfattede uoverensstemmelser. Medlemmerne ville kontrollere resultaterne, efterhånden som mæglingsteamet bringer til overfladen og analyserer de trosspørgsmål, der i øjeblikket forbliver skjult bag politiske holdninger, og som rammer SEJ-spørgsmålene som en dybt uløselig konflikt.
Udarbejdelse af vurderingsrapport
At skrive rapporten
Udfordringen ved at skrive en vurderingsrapport er at syntetisere store mængder information til en forståelig og resonansramme af konflikten. Det kræver en studeret og raffineret forståelse af konflikt, magtdynamik, forhandlingsteori og praksis, samt en åbenhed og nysgerrighed, der gør det muligt for mediatorer at lære om alternative verdensbilleder og at have forskellige perspektiver i tankerne samtidigt.
Efterhånden som mæglingsteamet gennemfører interviews, vil temaer sandsynligvis dukke op under diskussioner af SEJ CAG. Disse ville blive testet under senere interviews og som et resultat heraf forfinet. Det rådgivende råd vil også gennemgå udkast til temaer i forhold til interviewnotater for at sikre, at alle temaer er blevet grundigt og præcist behandlet.
Oversigt over rapporten
Rapporten vil indeholde elementer som: en introduktion; et overblik over konflikten; en diskussion af altoverskyggende dynamik; en liste og beskrivelse af nøgleinteresserede parter; en beskrivelse af hver parts trosbaserede SEJ-fortælling, dynamik, betydninger og løfter; hver parts frygt, håb og opfattede muligheder for SEJ's fremtid; en oversigt over alle spørgsmål; og observationer og anbefalinger baseret på resultater fra vurderingen. Målet ville være at forberede trosfortællinger i forhold til de håndgribelige SEJ-spørgsmål for hver religion, der giver genlyd hos tilhængere, og give politiske beslutningstagere en kritisk forståelse af overbevisninger, forventninger og overlapninger på tværs af trosgrupper.
Det Rådgivende Råds gennemgang
Det rådgivende råd vil gennemgå flere udkast til rapporten. Særlige medlemmer vil blive bedt om at give en dybdegående gennemgang og kommentarer til de dele af rapporten, der direkte vedrører deres speciale. Efter at have indhentet disse kommentarer, ville den ledende forfatter af vurderingsrapporten følge op med dem efter behov for at sikre en klar forståelse af de foreslåede revisioner og revidere udkastet til rapport baseret på disse kommentarer.
Interviewperson gennemgang
Efter at det rådgivende råds kommentarer er blevet integreret i rapportudkastet, vil relevante dele af rapportudkastet blive sendt til hver interviewperson til gennemgang. Deres kommentarer, rettelser og præciseringer ville blive sendt tilbage til mæglingsteamet. Teammedlemmer ville derefter revidere hvert afsnit og følge op med bestemte interviewpersoner via telefon eller videokonferencer efter behov.
Endelig konfliktvurderingsrapport
Efter en endelig gennemgang af det rådgivende råd og mæglingsteamet ville konfliktvurderingsrapporten blive færdiggjort.
Konklusion
Hvis moderniteten ikke har elimineret religion, hvis mennesker fortsætter med at have "frygt for det usynlige", hvis religiøse ledere er politisk motiverede, og hvis politikere udnytter religion til politiske formål, så er der helt sikkert behov for en konfliktvurdering af Jerusalems Hellige Esplanade. Det er et nødvendigt skridt mod vellykkede fredsforhandlinger, da det vil pirre de håndgribelige politiske spørgsmål og interesser midt i religiøs overbevisning og praksis. I sidste ende kan det føre til hidtil uanede ideer og løsninger på konflikten.
Referencer
[1] Grabar, Oleg og Benjamin Z. Kedar. Himmel og jord mødes: Jerusalems hellige esplanade, (Yad Ben-Zvi Press, University of Texas Press, 2009), 2.
[2] Ron Hassner, Krig på hellige grunde, (Ithaca: Cornell University Press, 2009), 70-71.
[3] Ross, Dennis. Den forsvundne fred. (New York: Farrar, Straus og Giroux, 2004).
[4] Menahem Klein, Jerusalem-problemet: Kampen for permanent status, (Gainesville: University of Florida Press, 2003), 80.
[5] Curtius, Mary. "Det hellige sted er overordnet blandt hindringer for fred i Mellemøsten; Religion: En stor del af den israelsk-palæstinensiske strid kommer ned til et 36 hektar stort område i Jerusalem,” (Los Angeles Times, 5. september 2000), A1.
[6] Lahoud, Lamia. "Mubarak: Jerusalem-kompromis betyder vold," (Jerusalem Post13. august 2000), 2.
[7] "Conversations with History: Ron E. Hassner," (California: Institute of International Studies, University of California Berkeley Events, 15. februar 2011), https://www.youtube.com/watch?v=cIb9iJf6DA8.
[8] Hassner, Krig på hellige grunde, 86 - 87.
[9] Ibid, XX.
[10]"Religion og den israelsk-palæstinensiske konflikt" (Woodrow Wilson International Center for Scholars, 28. september 2013),, http://www.wilsoncenter.org/event/religion-and-the-israel-palestinian-conflict. Totter.
[11] Negretto, Gabriel L. Hobbes' Leviathan. En dødelig Guds uimodståelige kraft, Analisi e diritto 2001, (Torino: 2002), http://www.giuri.unige.it/intro/dipist/digita/filo/testi/analisi_2001/8negretto.pdf.
[12] Sher, Gilad. Lige uden for rækkevidde: De israelsk-palæstinensiske fredsforhandlinger: 1999-2001, (Tel Aviv: Miskal–Yedioth Books and Chemed Books, 2001), 209.
[13] Hassner, Krig på hellige grunde.
Dette papir blev præsenteret på International Center for Ethno-Religious Mediation's 1. årlige internationale konference om etnisk og religiøs konfliktløsning og fredsopbygning afholdt i New York City, USA, den 1. oktober 2014.
Titel: "Behovet for en konfliktvurdering vedrørende Jerusalems hellige esplanade"
Oplægsholder: Susan L. Podziba, Policy Mediator, Grundlægger og Principal af Podziba Policy Mediation, Brookline, Massachusetts.
Moderator: Elayne E. Greenberg, Ph.D., professor i juridisk praksis, assisterende dekan for tvistbilæggelsesprogrammer og direktør, Hugh L. Carey Center for Dispute Resolution, St. John's University School of Law, New York.
